hftc fysioterapi side

Faglig ekspertise hjælper dig til en velfungerende krop

Når du oplever, at du ikke kan bevæge din krop, som du plejer, at den gør særligt ondt, eller du skal genoptræne efter en operation, har du brug for en fysioterapeut. Du kender din krop bedst, og derfor er du fra første besøg inddraget i dit behandlingsforløb. Fysioterapeuterne er eksperter i kroppens bevægeapparat og funktioner. Det giver dig et personligt forløb, der igen gør din krop stærk på den mest hensigtsmæssige og sikre måde.
 
Første konsultation
Du skal have en korrekt diagnose, og det kræver en grundig undersøgelse for også at afdække dine behov. Undersøgelsen bliver udgangspunktet for dit behandlingsforløb.

Første gang du kommer til behandling eller undersøgelse skal du have en gyldig henvisning fra lægen. Din læge kan have lavet en elektronisk henvisning, der automatisk bliver sendt til os.
Hvis du er forsikringskunde fra f.eks. SOS, Dansk Sygesikring eller PFA, skal du blot medbringe den bekræftelse, du har fået tilsendt. Husk at medbringe et lagen eller et stort håndklæde til din konsultation.

  • Gyldig henvisning fra lægen. (Kan evt. være elektronisk)
  • Evt. bekræftelse fra forsikringsselskab
  • Lagen eller et stort håndklæde

Den rette behandlingsform for dig
Holdet i fysioterapien har alle en grundlæggende fysioterapeutuddannelse og holder sig løbende opdateret via kurser, foredrag samt gennem nyeste faglitteratur. Det giver dig mulighed for at få den behandling, der hjælper dig bedst, og der er følgende muligheder:

  • Akupunktur
  • Chokbølge (Shockwave)
  • Hjemmebehandling
  • K-Laser
  • McKenzie
  • Ryg- og Sportsskader
  • Supersole
  • Ultralydsscanning

Du kan altid få hjælp
Find ro i trygge omgivelser og den professionelle vejledning, du møder hos vores imødekommende og smilende medarbejdere. De erfarne og veluddannede receptionister, fysioterapeuter og instruktører er klar til at svare på dine spørgsmål. Der er altid kvalificeret bemanding i centret, og i receptionen kan du blive guidet til det personale, der kan hjælpe dig bedst muligt.

Mere information
Vil du vide mere om de enkelte behandlingsformer, så tryk på dem og læs mere eller spørg din fysioterapeut.

Læs mere om fysioterapi

I HFTC tilbyder vi følgende behandlingsformer


Telefon
Email
Adresse
FysioDanmark Hillerød • Milnersvej 39 • 3400 Hillerød