

Ondt i hovedet
Alt efter hvilken type hovedpine du lider af har vi mulighed for at diagnosticerer den og komme frem til den rigtige behandlingstype.

Slip af med hovedpine og spændinger
Fysioterapi mod hovedpine
Hovedpine kan påvirke både din energi, koncentration og livskvalitet. Mange oplever tilbagevendende hovedpine i hverdagen uden at kende den præcise årsag. Ofte skyldes smerterne spændinger i nakken, skuldrene eller musklerne i hovedbunden. Disse spændinger kan blandt andet opstå på grund af stress, dårlige arbejdsstillinger, stillesiddende arbejde eller fysisk overbelastning. I nogle tilfælde kan hovedpinen også hænge sammen med gamle skader, piskesmæld, slidforandringer eller begyndende gigt i nakken.
Hos os starter vi typisk med en grundig undersøgelse hos en fysioterapeut, som vurderer, hvordan dine smerter opstår, og hvad der udløser hovedpinen. Det er vigtigt at finde den bagvedliggende årsag, så behandlingen bliver målrettet og effektiv. Mange oplever, at hovedpine faktisk udspringer fra spændinger og nedsat bevægelighed i nakke og skuldre.
Afhængigt af dine symptomer og årsagen til smerterne vil du enten blive behandlet af vores fysioterapeut eller henvist til vores massør. Massage kan være effektivt til at løsne spændte muskler og reducere ømhed, mens fysioterapi arbejder mere målrettet med bevægelighed, styrke og forebyggelse. Ofte kombineres behandlingsformer for at opnå det bedste resultat.
Et behandlingsforløb hos vores fysioterapeuter kan blandt andet bestå af:
- Manuel behandling
- Træning og mobilitetsøvelser
- Vejledning i ergonomi og gode vaner i hverdagen
- Forebyggende tiltag, så du selv kan mindske risikoen for tilbagevendende hovedpine
Vores fysioterapeuter hjælper med at løsne spændinger, forbedre kroppens bevægelighed og styrke de områder, der belaster nakke og skuldre. Du får samtidig konkrete øvelser og redskaber, som kan hjælpe dig med at forebygge spændingshovedpine og smerter i fremtiden.
Hvis din hovedpine er relateret til arbejde foran computer, dårlig kropsholdning eller ensidige bevægelser, får du også vejledning i ergonomi og arbejdsstillinger. Små ændringer i hverdagen kan ofte gøre en stor forskel og reducere belastningen på nakke og skuldre.
Vi har desuden et stort træningscenter under samme tag, hvilket gør det nemt at kombinere fysioterapi med et målrettet træningsforløb. Det giver de bedste muligheder for at genopbygge styrke, forbedre holdningen og skabe varige resultater.
Uanset om din hovedpine skyldes spændinger, gamle skader eller overbelastning, står vores dedikerede fysioterapeuter klar til at hjælpe dig. Målet er at reducere dine smerter, forbedre din hverdag og give dig redskaberne til selv at forebygge, at problemerne vender tilbage.
Symptomer
Hovedpine kan komme af:
- Spændinger i nakke, tinding eller smerter bag øjnene.
- Pressende fornemmelser fra nakken eller bag øjnene.
- Trykkende smerter, der føles som en stram ring omkring hovedet eller panden.
- Nedsat følesans i arm og hånd.
- Dunkende, stærk smerte i den ene side af hovedet, som forstærkes af skarpt lys og høje lyde.
